onsdag den 3. december 2008

Biksemad redux

Dagens frokost bød på en god omgang biksemad med tomatskiver. Feinsmækkere vil bemærke fraværet af kartofler og engelsk sovs, men sådan er det nu engang her hos kostbloggeren.

Det er løg, kyllinge- og kalvebovstegsrester, som er skåret ud i tern og stegt meget mildt i smør, olivenolie og krydderier. Kyllingen er økologisk og fra Kvickly og kødet fra Nordjysk Naturkød, Helgenæsgaard, hvor man for kun 995 kr. kan sikre sig 15 kilo blandet kød i topkvalitet fra kalve, som har gået og hygget sig på usprøjtede græsningsarealer.

Der er vel ca. 250 gram kød, to løg, en tomat, 1,5 spsk smør og 2 spsk olivenolie. Det smagte himmelsk, og nu venter en god kop kaffe med fløde, piske- selvfølgelig.

Ingen kommentarer: